Kioskrøver i arbejdstøj slipper væk på knallert
En lav mand iført kedeldragt, gummi-arbejdshandsker og elefanthue røvede tirsdag aften kiosken Kig Ind i Silkeborg. Han fik fingrene i et mindre pengebeløb samt mindst 10 kartoner cigaretter, som han proppede ned i en hvid plastikpose.
Røveren, der beskrives som 165 centimeter høj, var bevæbnet med en kniv.
- Han truer ekspedienten med en cirka 30 centimeter lang køkkenkniv uden takker, fortæller vagtchef Jeppe James Olsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.
- Så løber han ud af kiosken - formentligt til en ventende medgerningsmand på en knallert. Det er der i hvert fald et vidne, der beskriver. Hun ser en mand med elefanthue, der kommer ud og springer op på en knallert, tilføjer vagtchefen.
Kiosken Kig Ind ligger på Nylandsvej i Silkeborg, og et vidne forsøgte at køre efter knallerten, men mistede dem et sted på Sølystvej i nærheden.
Politiet blev alarmeret om røveriet ved 18.30-tiden tirsdag aften. Ekspedienten var den eneste, som var i forretningen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned