Kioskrøver truede ansat med oversavet jagtgevær
Foto: Anders Knudsen.
Anders Knudsen.
Lokal kiosk udsat for røveri.
Lidt i ni lørdag aften blev kiosken på Eskilstrup Vestergade i Eskilstrup udsat for røveri.
Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.
To mænd kom ind i kiosken, hvoraf den ene truede en kvindelig ansat med et oversavet jagtgevær.
Imens fyldte den anden røver en taske med pengekassens indhold.
Røverne forsvandt efterfølgende fra stedet og politiet har udsendt et signalement af de to røvere.
Signalement af røvere:
Manden med jagtgeværet beskrives som:
185-190 centimeter høj.
Almindelig af kropsbygning.
Han var iført en sort, vatteret dynejakke med hætte og hvide lynlåse samt grå træningsbukser, hvorpå der stod GASP med hvide bogstaver og en rød halvmåne på venstre bukseben. Han havde også hvide kondisko på i skind og grå dothandsker (arbejdshandsker med dutter). Han havde dækket ansigtet med et sort klæde.
Den anden gerningsmand beskrives som:
185-190 centimeter høj.
Almindelig af kropsbygning.
Han bar en mørk trøje med hætte og mørkeblå cowboybukser af mærket Rocawear og med et hvidt R på baglommen. Han havde desuden hvide løbesko, grå dothandsker og en sort elefanthue på.
Har man oplysninger om røveriet, kan man kontakte politiet på 114.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde