Op mod 200 aktivister fra Kirkeasyl demonstrerede tidligt natten til onsdag foran Ellebæk fængslet i Allerød.
Rygter om at 15-17 afviste irakiske asylansøgere vil blive hjemsendt onsdag, har fået aktivisterne til at blokere fængslets hovedindgang med spanske ryttere, som de havde hentet på et nærliggende militært øvelsesterræn.
Kirkeasyl oplyser i en pressemeddelelse, at de har aflåst to indgange til fængslet for at forhindre politiet i at køre irakerne ud af fængslet, og at foreløbig 30 af foreningens medlemmer har etableret en blokade ved Sandholm.
For at hindre udvisning af irakerne har Kirkeasyl også placeret en række observatører i flere danske lufthavne.
Politikommissær Søren Greve, Nordsjællands Politi i Helsingør, bekræfter, at politiet er massivt til stede omkring Ellebæk fængslet i Allerød, men afviser Kirkeasyls påstand om, at to aktivister skulle være anholdt. Også oplysninger om, at politiet skulle have sendt politihunde ind i fængslet, afvises på det bestemteste.
- Naturligvis har vi ikke sendt politihunde ind i fængslet. Det kunne vi aldrig finde på at gøre, siger Søren Greve.
Når politiet er massivt til stede i og omkring fængslet, skyldes det ifølge politikommissæren, ønsket om at demonstrationen vil foregå fredeligt. Politiet har ingen ønsker om en konfrontation med aktivisterne, men vil forsøge at skabe en dialog med dem, siger han til Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker