Kirkegården fik opkald om mand i fryser

Syd- og Sønderjyllands Politi undersøger et opkald til kirkegårdskontoret i Vejen fra en mand, som ville vide, hvor han købe en kiste og et hul i jorden til sin døde bror. Det måtte gerne gå hurtigt med svaret, for broren var død torsdag i sidste uge og lå hjemme i fryseren, fortalte manden.

Han afleverede sin forespørgsel til en telefonsvarer, idet kirkegårdskontoret var ubemandet. Politiet har hidtil uden held forsøgt at finde frem til manden, der forekom oprigtig.

- Vi forsøger at finde ham via telefonselskabet. Hvis det var en grov spøg, skal han have at vide, at den var dårlig. Hvis ikke, har vi en sag, vi skal forholde os til, siger vagtchef Anders Hansen.

/ritzau/

En mand ringede til kirkegårdskontoret i Vejen og spurgte om prisen på et hul i jorden til sin døde bror, som han havde anbragt i fryseren.

Offentliggjort Sidst opdateret