Kirkeklokker ringede ved brand i lille samfund
Ingen mennesker kom noget til ved brand i gård i Nyord på det nordlige Møn.
En brand hærgede mandag aften en gård i det lille samfund Nyord på det nordlige Møn. Ingen mennesker kom noget til, oplyser politiet.
Alarmen lød cirka klokken 17.45 om ilden, og flere borgere deltog i forsøget på at bekæmpe ilden.
Til det regionale medie sn.dk fortæller ejeren af et galleri, Runa Stolt, at hun først hørte et række knald fra gården. Det var tagets eternitplader, som sprængtes.
- Jeg løb ud og råbte "brand", og så blev der ringet med kirkeklokkerne, som er vores måde at slå alarm på, siger Runa Stolt til sn.dk.
Såvel brandvæsenet som Beredskabsstyrelsen rykkede ud for at bekæmpe flammerne i det lille og afsides beliggende samfund, hvor bilkørsel normalt ikke er tilladt.
Ved 20.30-tiden kunne politiet melde, at branden var kommet under kontrol. En bygning var blevet svært skadet, og derfor ville der blive foretaget en såkaldt kontrolleret nedbrænding, oplyse politiet på Twitter.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned