Kirkeministeriet vil se på præsts ansættelse efter drabsdom
Præsten Thomas Gotthard blev tirsdag idømt 15 års fængsel for drabet på sin kone. (Arkivfoto) Foto: Nordsjællands Politi/Ritzau Scanpix
Nordsjællands Politi/Ritzau Scanpix
Efter drabsdom til præsten Thomas Gotthard vil Kirkeministeriet nu se på ansættelsesretlige konsekvenser.
Tirsdag blev den 45-årige præst Thomas Gotthard idømt 15 års fængsel for drabet på sin kone, Maria From Jakobsen. Nu vil Kirkeministeriet se på, hvad de ansættelsesretlige konsekvenser af sagen skal være.
Det oplyser kirkeminister Joy Mogensen (S) i en skriftlig kommentar til Ekstra Bladet.
- Som alle andre er jeg chokeret over at høre om den ulykkelige sag fra Frederikssund.
- At en præst begår mord og bliver dømt for mord går selvfølgelig ikke. Hverken i folkekirken eller andre steder, siger hun i en kommentar til Ekstra Bladet.
Kirkeministeriet kan ikke oplyse nærmere om sagen - herunder hvad udfaldet ventes at blive i lyset af dommen - da der er tale om en personsag.
Thomas Gotthard har været ansat i Ansgarkirken i Hedehusene.
Tirsdag sagde biskop Peter Birch fra Helsingør Stift, hvor kirken hører under, at han finder det usandsynligt, at Thomas Gotthard kommer til at virke som præst, når han en dag kommer ud.
Det er dog ikke op til stiftet at afgøre dette, men ministeriet.
- Han er idømt en meget streng dom. Den får nogle tjenestemandsmæssige konsekvenser.
- Jeg vil anse det for usandsynligt. Det er jo en sag uden fortilfælde og uden sidestykke og en forbrydelse af en så alvorlig karakter, at det anser jeg for usandsynligt, sagde Peter Birch til Ritzau.
Ifølge Ekstra Bladet fremgik det ifølge Ansgarskirkens hjemmeside, at han var sygemeldt, efter at han blev anholdt i slutningen af 2020. Siden forsvandt hans navn fra hjemmesiden.
Ansgarkirken har ikke villet udtale sig om sagen.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker