Kitesurfer eftersøgt: Var kommet i land i god behold
Kitesurfer blev forgæves eftersøgt hele natten. Han var allerede torsdag kommet i land i god behold.
En anmeldelse fra et par, der torsdag aften slog alarm og fortalte, at de havde set en kite drive til havs med en mand på, førte natten til fredag til en større eftersøgning i Øresund.
Imidlertid var manden allerede kommet i land, og han havde ringet til forsvarets søredningstjeneste og fortalt, at han havde mistet sin kite, der var drevet til havs, men at han selv var kommet helskindet i land.
Den telefonopringning kom, kort tid inden parret ringede og anmeldte en kitesurfer i havsnød i samme område.
- Det var sandsynligvis den samme kite, men vi kunne ikke være 100 procent sikre på det, derfor var vi nødt til at sætte gang i en eftersøgning for at udelukke, at en person var i fare, siger vagtholdslederen hos forsvarets søredningstjeneste, JRCC.
Redningsaktionen blev sat i værk torsdag aften, og den blev afblæst fredag morgen ved femtiden.
På det tidspunkt stod det klart, at det var den samme kite, som manden havde ringet om torsdag aften.
Det skete ved 21-tiden. Manden ringede og fortalte, at han havde været ude med sin kite ved Hornbæk, da en snor var knækket, så hans bræt og drage var drevet til havs i retning mod Sverige. Selv var han blevet samlet op af en båd.
Ved redningsaktionen blev der indsat helikopter fra flyvevåbnet og både.
Helikopteren var blandt andet udstyret med avanceret teknologi, som kan spore varmekilder i vandet - for eksempel et menneske i bølgerne.
Kitesurfing er en form for sejlads, der minder om den nok mere velkendte windsurfing. I stedet for at have et sejl monteret på surfbrættet har kitesurferen sit sejl flyvende langt oppe i luften som en drage, som surferen holder i en line.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde