For en 15-årig pige udviklede Roskilde Festivalen sig helt igennem til et mareridt. Hun har forklaret politiet, at et tilfældigt møde i natten udviklede sig til en voldtægt. Men nu har retten helt tilsidesat hendes forklaring.
Historien blev mandag oprullet ved Retten i Roskilde, hvor den nu 24-årig mand sad tiltalt for at have forgrebet sig på den unge pige. Sagen vakte opsigt, fordi manden festivalen igennem havde optrådt i en særdeles genkendelig leopardplettet kjole.
Han har hele tiden nægtet, at han med lussinger og et fast greb om pigens hals tvang hende til sex. Men han har erkendt, at de to var sammen.
- Det var med hendes vilje, 100 procent, har han forklaret.
Da han hørte at retten gav ham ret, gemte han lettet sit ansigt i hænderne.
De to unge krydsede skæbner, da de en sen nat mødte hinanden ved pigens telt ude på campingområdet. De faldt i snak, men derfra deler forklaringerne sig. Ifølge ham var alt frivilligt, og det gik først galt, da kondomet sprang - for pigen var bange for at være blevet gravid.
Pigen har til gengæld fortalt, at den væsentligt ældre mand satte sig oven på hende, holdt hende fast og tvang hende til sex ved at slå hende på kindere og spytte hende i ansigtet.
To af hendes venner har forklaret, at pigen kom ud af teltet med kun sin sovepose om sig, mens hun råbte, at hun var blevet voldtaget. En undersøgelse af hende viste samtidig, at hun havde flere blodunderløbne mærker på kroppen.
Men retten fandt altså, at pigens forklaring var så hullet, at den 24-årige mand skulle frifindes.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker