Falck måtte rykke ud med en redningsbåd, for at hente to unge mænd ind, som havde fået motorstop. Foto: Rikke Folm BergRikke Folm Berg
To unge mænd måtte reddes i land, da de fik motorstop i jolle.
Rikke Folm BergRikkeFolm Berg
OffentliggjortSidst opdateret
Fredag eftermiddag blev Falck kaldt til Langø Lystbådehavn. Meldingen lød på en drukneulykke, men det viste sig heldigvis kun at handle om to unge mænd i en 12 fods jolle, der havde fået motorstop ude på vandet. De havde derfor brug for at blive hjulpet i land.
For ikke at drive længere til havs, var det lykkedes de to unge mænd at gribe fat i en bøje og hægte sig fast til den. Da Falck nåede frem til Langø Lystbådehavn, kunne indsatslederen derfor få visuelt kontakt med dem.
- Vinden som den er i dag, gør at man ikke kan padle op i mod den og ind mod land, sagde indsatsleder Henrik Christensen.
Falck satte derfor redningsbåden i vandet for at komme ud og få fat i dem. På det tidspunkt var det også endnu uklart, hvad situationen var.
- Det var svært at se inde fra land, hvad det egentlig var, der skete derude, om de lå i vandet, eller hvordan og hvorledes, sagde Henrik Christensen.
Annonce
Da falckredderne i båd nåede ud til de to unge mænd, kunne de se, at de to unge mænd sad i jollen, og de blev derfor blot taget over i gummibåden og sejlet ind, mens jollen blev taget med på slæb.
Undervejs ind mod Langø fik indsatslederen besked fra redderne til søs om, at de to unge mænd frøs og var meget kolde.
- Så for at være sikker på, at de havde det godt, når vi var færdige her, så fik vi lige en ambulance til at sige god for dem.
Den kom strygende ud af landevejen med udrykning, mens Folketidende var på vej til Langø.
Indsatslederen ved ikke nøjagtig, hvor længe de to klamrede sig til bøjen. -Det er svært at vide, måske en halv time.
Redningen involverede politi, ambulance, brandvæsen med to redningsvogne og redningsbåd, samt en helikopter som var klar til at gå i luften.
- Men det sidste blev aldrig nødvendigt, fordi vi havde visuelt kontakt, så det var ikke en eftersøgning, vi skulle have gang i.
Falck måtte rykke ud med en redningsbåd, for at hente to unge mænd ind, som havde fået motorstop. Foto: Rikke Folm BergRikke Folm Berg
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker