En 47-årig kvindelig bilist fra Slagelse blev fredag formiddag i bevidstløs tilstand fløjet til Rigshospitalet efter en ulykke på Sakskøbingvej ved Toreby.
Kvinden havde parkeret sin bil i rabatten på Sakskøbing ved Toreby, og var steget ud af bilen.
- De foreløbige undersøgelser tyder på, at kvinden ”skulle træde af på naturens vegne” og derfor var stoppet i vejkanten, fortæller vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters politi Ove Christoffersen.
En 27-årig mandlig bilist fra Nykøbing overså tilsyneladende den parkerede bil og ramte kvindens bil, som blev skubbet, således at kvinden kom i klemme mellem sin egen bil og autoværnet.
Det er endnu uvist hvor alvorlig kvinden er kommet til skade.
- Da vi talte med Rigshospitalet over middag fredag var man stadig i gang med undersøgelser, fortæller vagtchefen.
Den 27-årige bilist kom ifølge politiet ikke til skade ved ulykken.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker