Et par hundrede klimaaktivister fra klimainitiativet "Don't buy the lie" er nu samlet foran udstillingsbygningen Forum på Rosenørns Allé i København.
Politiet har taget opstilling og forhindrer aktivisterne i at nærme sig bygningen, hvor europæisk industri lørdag og søndag holder en stort anlagt klimamesse, Bright Green, i anledning af FN's klimatopmøde.
En række klimatunge - eller i aktivistsproget "klimakriminelle" - virksomheder er mål for aktionen. Aktivisterne har bebudet, at de vil skabe "kaos" for virksomheder, der ødelægger klimaet.
Demonstrationen begyndte kl. 10 fredag på Nytorv og bevægede sig temmelig fredeligt forbi Rådhuspladsen og videre til Axeltorv, hvor politiet tog skridt til at opløse den. Men aktivisterne løb fra politiet og satte kursen mod Forum.
Demonstrationen følges af et stort opbud af journalister og kamerafolk.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde