To kvindelige klimaaktivister får ubetinget fængsel for at opfordre til vold mod politiet under en demonstration ved klimatopmødet i København i december 2009.
Østre Landsret valgte onsdag at skærpe byrettens straf, som lød på fire måneders ubetinget fængsel, så Tannie Nyboe og Stine Gry Jonassen nu skal afsone de to måneder.
De to talskvinder er dømt for at opfordre demonstranterne til at trænge igennem en politiafspærring under klimatopmødet i København den 16. december 2009.
Fra en højttalervogn skulle kvinderne have råbt "push", altså "skub", og det fik ifølge anklagemyndigheden menneskemængden til at skubbe så kraftigt mod politifolkene, så flere blev trængt og havde svært ved at få luft.
Ved dommen i Københavns Byret i november 2010 stemte to af rettens tre medlemmer for en betinget fængselsstraf på fire måneder.
Det tredje af rettens medlemmer mente dog, at kvindernes råb fra højttalervognen ikke var alvorlige nok til, at de kunne kaldes for opfordring til vold mod politiet, og stemte for frifindelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde