Natten til mandag, blev der i første omgang meldt om røglugt – senere kom en regulær brandmelding.
Margit OlsenMargitOlsen
OffentliggjortSidst opdateret
Klubhuset tilhørende Schæferhundeklubben i Nykøbing er natten til mandag blevet ramt af en voldsom brand.
Allerede kort før klokken fire, blev alarmcentralen ringet op angående en kraftig røglugt hen over Nykøbing. Men først 4.44 kom en regulær brandmelding.
- Efter første anmeldelse om røglugt i området ved Refa, kørte jeg rundt i området, for at forsøge at finde årsagen til brandlugten, forklarer indsatsleder i Lolland-Falsters Brandvæsen Johnny Rasmussen.
- Imens jeg forsøgte at finde arnestedet for røgen, kom anmeldelsen med den eksakte adresse, og da jeg kom frem til klubhuset, kunne jeg se, at der kom røg ud af samtlige sprækker i de sammenbyggede bygninger, fortæller indsatslederen. - Og så skete det uundgåelige - en røggaseksplosion satte gang i en egenlig brand.
- Det er klubhuset tilhørende den lokale schæferhundeklub beliggende Ved Kohaven i Nykøbing, som brænder, fortæller, vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
Annonce
Kort før klokken 6.30 skulle branden være under kontrol og en efterslukning forventes at tage et par timer.
Der er ingen melding om brandårsagen. Politiet vil senere undersøge brandstedet.
Branden tidligt mandag morgen er på årsdagen for branden i B 1901s tidligere klubhus, som ligger tæt på Schæferklubben område. B 1901s tidligere klubhus brændte 20. april 2019.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker