Klubhus i Sundby totalt udbrændt

Foto: Klubhuset i Sundby udbrændte natten til søndag. Foto: Claus Hansen

Offentliggjort Sidst opdateret

På Linde Allé 36 i Sundby er der ikke længere noget klubhus. Det har 10-15 meter høje flammer fortæret natten til søndag, hvor alarmen gik klokken 01.58. Desværre kunne brandfolkene ikke redde klubhuset, der var indhyllet i kraftig sort røg og voldsomt overtændt på grund af de store flammer. Hvorvidt der har været tale om en påsat brand, kan politiet endnu ikke udelukke, og der forventes at blive fulgt op med flere brandtekniske undersøgelser i løbet af mandagen. Ingen personer kom til skade i forbindelse med den kraftige brand, som altså resulterede i et totalt udbrændt klubhus.