Knallert tørner ind i bil i Vestsjælland
En 32-årig knallertkører fra Hørve har lørdag nat været på operationsbordet på Rigshospitalet, efter at han kørte ind i en bil i byen Bregninge mellem Jyderup og Kalundborg i Vestsjælland.
Manden blev alvorligt kvæstet med indre blødninger og knoglebrud.
Manden blev i første omgang indlagt på Holbæk sygehus, men blev i nattens løb overført til Rigshospitalets traumecenter.
Hans tilstand var søndag formiddag kritisk, men stabil, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken kort før klokken 23 lørdag aften.
Knallertkøreren kom kørende ad Kalundborgvej, og i Bregninge kørte han af uforklarlige årsager pludselig over i den modsatte kørebane, hvor han stødte ind i en modkørende personbil og blev slynget af knallerten.
Bilen blev ført af en 18-årig mand fra Nykøbing Sjælland.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet