Knallert-tur gik helt galt: Stolede blindt på GPS og måtte hentes af politiet midt på Storebælt
Den unge mand, der kørte på knallert på Storebæltsbroen, var på vej fra Tyskland til Sverige. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
En ung mand forsøgte mandag at køre over Storebæltsbroen på knallert på vej til Sverige.
Han havde bare fulgt sin gps.
Sådan lød det fra en 20-årig udenlandsk mand, da han mandag morgen blev stoppet på Sprogø på vej over Storebæltsbroen på en knallert.
Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Det var Fyns Politi, der fik stoppet manden lidt over halvvejs på vejen fra Fyn til Sjælland efter at have fået en anmeldelse klokken 09.25.
Han skulle fra Tyskland og Sverige og havde altså bare fulgt de anvisninger, hans gps havde givet ham.
Det endte med en sigtelse for overtrædelse af færdselsloven, og manden fik - og betalte - en bøde på 1000 kroner.
Efterfølgende blev manden og knallerter fragtet til Sjælland med en ladbil.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker