Knallertkører endte i roemark

Tirsdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om, at en knallertkører var havnet i en roemark, hvor han var væltet.
Det var en 54-årig mand fra Nakskov, der havde mistet kontrollen over sin knallert på Tårs Landevej ved Branderslev.
I følge politirapporten skyldtes det muligvis, at den 54-årige havde en promille, der var højere end det tilladte. Den 54-årige blev kørt til et rutinetjek på skadestuen på Nykøbing sygehus, og han er sigtet for spirituskørsel.

Foto: Anders Knudsen

54-årig måtte en tur på skadestuen efter at have styrtet med knallert i en roemark.

Offentliggjort Sidst opdateret