Knallertkører kvæstet i uheld

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Tidligt torsdag morgen kørte knallertkører galt.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 33-årig mand fra lokalområdet kørte torsdag morgen omkring klokken 6.30 galt på knallert ved krydset Vesteskovvej – Kringelborg Allé i Nykøbing.

- Manden har ved uheldet brækket en arm og fået nogle skrammer i ansigtet, fortæller vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Den 33-årige blev kørt til behandling på Nykøbing Sygehus, hvor der også skulle udtages blodprøve, da politiet havde mistanke om, at manden var påvirket.