Knallertkører kvæstet

Foto: Polfoto, arkivfoto

En 77-årig mand har brækket flere ribben efter en kollision med en bil.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der skete i går et færdselsuheld på Bygaden i Dannemare, da en mand under bakning i sin bil ud fra indkørslen overså en knallertkører. Knallertkøreren, en 77-årig mand fra Søllested, kunne ikke nå at bremse og ramte ind i bilen, hvorved han væltede.

Den 77-årige blev kørt til sygehuset i Nykøbing, og ifølge politiet har han formentlig brækket flere ribben. Bilen blev ført af en 59-årig mand fra Dannemare.