Knallertkører væltede ved undvigemanøvre

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Bilist overholdt ikke sin vigepligt og knallert måtte undvig og væltede.

Offentliggjort Sidst opdateret

Onsdag eftermiddag skete der et mindre færdselsuheld på Nybrogade i Nakskov - lige ud for politistationen.

En 45-årig kvinde fra Nakskov kom kørende fra Tømmergade og skulle dreje til venstre ad Nybrogade.

En 38-årig mand fra Nakskov kom kørende på knallert ad Nybrogade nede fra havnen, og han måtte undvige for at undgå sammenstød med bilen, da kvinden kørte frem, selvom hun havde ubetinget vigepligt.

Knallertkøreren væltede under manøvren og fik ømme ben, men ellers melder politirapporten ikke noget om personskade ved uheldet.