Så begynder julefrokosterne så småt i aften med sildemadder og den obligatoriske snaps og julehumle. I den forbindelse vil politiet vanen tro holde øje med, at der ikke er nogen der får den dårlige idé, at tage bilen hjem efter den våde aften.
Men noget tyder på, at det gør folk heller ikke så meget mere. I hvert fald kan John Pedersen fra færdselspolitiet i Næstved godt mærke, at der er færre spritbilister i forbindelse med politiets julefrokostkampagner, end resten af året.
- Det er helt klart min opfattelse, at folk er blevet bedre til at lade bilen stå, hvis de skal til julefrokost, forklarer John Pedersen. Og kigger man på politiets egne opgørelser for decemberkontrollerne, og sammenligninger med resten af året, så er der da også i december forbavsende få spritbilister på Lolland-Falster.
Han medgiver dog også, at folk godt ved politiet er på vejene.
Faktaboks:
Spirituskørsel i 2008:
Hele landet i december: 1.017
Lolland-Falster i december: 23
Hele 2008: 13.911
__________________________________
Det siger lovgivningen om spirituskørsel
Spirituskørsel, spritkørsel eller promillekørsel er den juridiske betegnelse for lovovertrædelsen at køre motorkøretøj med alkohol i blodet. Grænsen for spirituskørsel er i Danmark 0,5 promille.
I Danmark er straffen for spirituskørsel en betinget frakendelse af kørekortet og en bøde på én månedsløn gange ens promille. Derudover skal man deltage i et alkohol- og trafikkursus, man selv skal betale - et sådant koster cirka 2.000 kroner.
2. gang en bilist tages for spirituskørsel, får han en ubetinget frakendelse af kørekortet plus en bøde plus et trafikkursus om alkohol.
3. gang konfiskerer politiet den dømtes bil og overgår til statens ejendom.
Kilde: Wikipedia.dk
Kilde: Politiet.dk
I 2008 var der således på landsbasis 1017 spirituspåvirkede bilister i forbindelse med julekontrollen. Heraf stod Lolland-Falster i den sammenhæng for 23 sager. Fordelt på henholdsvis 14 spritbilister i Guldborgsund Kommune og ni episoder på Lolland. Og selvom der i 2007 faktisk var endnu færre spritsager, så er det John Pedersens opfattelse, at det er få, der ikke kan finde ud af at lade bilen stå.
- Folk er blevet rigtig fornuftige når de skal til julefrokoster, så de ikke tager bilen med. Firmaerne er også blevet bedre til at arrangere hjemkørsel for deres medarbejdere, når de har julefrokoster, forklarer John Pedersen.
Og hos lokalpolitiet i Nykøbing har lederen Uffe Uldall en anden forklaring på de få julebrandertere.
- Kontrol er et effektivt middel mod folk ikke kører spirituskørsler, men ens omgivelser accepterer heller ikke at man kører spirituskørsler, lyder det fra Uffe Uldall.
Og selvom det lyder banalt, så er der kun en opfordring fra politiets side, der ikke kan gentages for meget.
- Lad selvfølgelig være med at tage bilen, hvis du skal til julefrokost. I så fald lav aftaler om overnatning eller hjemtransport, lyder rådet fra Uffe Uldall.
I næste uge kan du på Folketidende.dk læse, hvor mange der ikke kunne finde ud af at lade være med at tage bilen efter indtagelse af alkohol.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker