Knivbevæbnet mand fængslet

Af Jakob Poulsen og Katja Drejer


En 32-årig mand fra Sakskøbing blev tidligt søndag eftermiddag varetægtsfængslet frem til den 5. oktober efter, at han tidligt søndag morgen gik amok i Maribo og truede flere personer med en kniv.

Manden havde været på diskotek Mona i Maribo for at fejre sin fødselsdag, og havde flere gange i løbet af natten optrådt truende med kniven overfor andre gæster i nattelivet.

Den 32-årige mand er ifølge vagtchef Ole Hald fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi godt kendt i forvejen.

Manden blev anholdt klokken 05.20 af en tilkaldt politipatrulje. Han blev senere fremstillet i grundlovsforhør og altså også varetægtsfængslet. Udover trusler er manden sigtet for overtrædelse af våbenloven. Han kærede ikke fængslingen til landsretten.

Den 32-årige mand fra Sakskøbing, som truede folk på gaden i Maribo med kniv søndag morgen, er nu sat bag tremmer.

Offentliggjort Sidst opdateret