Knivdrab på kæreste udløser 12 års fængsel til 64-årig
Retten i Hillerød har idømt en 64-årig mand 12 års fængsel for at have dræbt sin kæreste sidste år. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
En kvinde blev sidste år fundet dræbt af knivstik i halsen. Onsdag er hendes kæreste blevet dømt for drabet.
En 64-årig mand er blevet idømt 12 års fængsel for at have dræbt sin kæreste sidste år.
Det skriver Ekstra Bladet og Hillerød Posten.
Dommen er faldet onsdag i Retten i Hillerød.
Kvinden blev 1. oktober sidste år fundet dræbt af knivstik i halsen på en adresse i Hillerød. Ifølge anklageskriftet skar manden to mindst fem centimeter dybe snit i halsen på kvinden.
Drabet skete på et tidspunkt mellem 29. september klokken 23 og 1. oktober klokken 08.
Ifølge Ekstra Bladet har den 64-årige i retten nægtet sig skyldig i drab, da han efter eget udsagn ikke kan huske det.
Han husker dog at have trukket liget af kvinden ind i soveværelset og lagt to roser oven på hende, skriver avisen. I retten forklarede han også, at kæresten havde slået op med ham.
Den 64-årige mand forsvandt efter drabet til udlandet og blev efterlyst internationalt.
Han blev fundet i Tyskland og anholdt syd for Kruså og 11. oktober udleveret til Danmark, hvor han dagen efter blev varetægtsfængslet.
Ifølge Hillerød Posten har manden besluttet, at han ikke vil anke dommen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker