I to principielle sager om knive har Højesteret slået en streg over fængselsstraffen til to mænd. I stedet idømmes hver en bøde på 3000 kroner.
De to sager har ekstraordinært fået lov at komme for landets øverste domstol, der dermed fik lov at give den endelige vurdering af politikernes kontroversielle stramning af våbenloven.
I begge sager havde byretten oprindeligt ladet mændene slippe med en bøde. Men anklagemyndigheden pressede på, og i landsretten efterkom dommerne ønsket om en straf på syv dages fængsel.
Konsekvensen af den seneste stramning af våbenloven er netop, at det som udgangspunkt skal koste syv dages fængsel og dermed en grim plet på straffeattesten, hvis man træffes med en kniv i det offentlige rum.
Haris Cehic havde to hobbyknive liggende i sin bil, da han skulle hente en kammerat ved et diskotek i Middelfart. Knivene stammede fra hans arbejde med at skære kasser op på en tankstation.
Pædagogmedhjælper Peter Søbygge blev stoppet en tidlig morgen på havnen i Nørre Sundby, og betjentene fandt i bilen et multiværktøj, hvor knivbladet havde en længde på 7,3 cm. Straffen kostede ham jobbet.
Præsidenten for Højesteret, Torben Melchior, siger i sin begrundelse, at man skal tage hensyn til tidspunktet, stedet og formålet, når folk træffes med knive. I særlige tilfælde kan borgere undgå fængsel.
Nu får begge mænd en bøde på 3000 kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde