- Han er stabiliseret og ikke længere i umiddelbar livsfare, siger politiets centrale efterforskningsleder, Frank Blem-Nielsen.
Overfaldet på den 22-årige samt to andre mænd og en kvinde var tilsyneladende helt umotiveret.
- En bil med fire turister forvilder sig ned i området, hvor de bliver overfaldet af 10-12 personer, fortæller Frank Blem-Nielsen.
- Tre af dem bliver overfaldet med slag og spark, mens den sidste får tre knivstik i brystet og maven. Han fik indre blødninger og en sammenklappet lunge, fortsætter han.
De tre mænd og en kvinde i bilen kommer fra "et andet sted i Danmark", og var ifølge Ekstra Bladet i København i forbindelse med en koncert.
- De er helt tilfældige ofre for et overfald af nogen, som åbenbart ikke syntes, at de skulle køre rundt i området, siger Frank Blem-Nielsen.
Vidner har fortalt politiet, at flere af overfaldsmændene efterfølgende flygtede ad Griffenfeldsgade i retning mod Frederiksberg.
Politiet vil stadig gerne høre fra folk, som måtte have set noget i forbindelse med overfaldet.
Folkets Park er kendt som et sted, hvor der finder åbenlys hashhandel sted, og hvor flere tilfældige personer i de seneste år er blevet overfaldet.
Parken er desuden tilholdssted for den såkaldte Blågårds Plads-gruppe - en gadebande, der i længere tid har været i konflikt med blandt andre Hells Angels.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned