Knivoffer slæbte sig fra biblioteket og hen til Åen: Kvinde sigtet for knivstik ved Dokk1- to stadig i søgelyset
Kvinden er sigtet for i forening med to personer at have begået grov vold mod en 39-årig mand. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
En 26-årig kvinde er blevet sigtet efter et knivoverfald v
ed Dokk1 i Aarhus, men politiet leder fortsat efter to andre.
En 26-årig kvinde er i et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus tirsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger i forbindelse med et knivstikkeri.
Det oplyser Østjyllands Politi på det sociale medie Twitter.
Kendelsen blev ikke kæret til landsretten.
Kvinden er sigtet for i forening med to personer at have begået grov vold mod en 39-årig mand, der 1. marts blev overfaldet med kniv på Hack Kampmanns Plads i Aarhus C.
Østjyllands Politi kan ikke oplyse, hvordan kvinden forholder sig til sigtelsen.
De to andre uidentificerede personer leder politiet stadig efter.
Det var 1. marts klokken 21.28, at Østjyllands Politi fik en anmeldelse om, at en 39-årig mand var blevet stukket med kniv.
Han havde henvendt sig til en dørmand på Åboulevarden, hvor han fortalte, at han var blevet overfaldet af flere personer.
Efter hændelsen blev den 39-årige mand kørt til behandling på hospitalet og efterfølgende meldt uden for livsfare.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker