Knivrøveri mod Dagli' Brugs
Foto: Per Houby
Per Houby
OPDATERET: To maskerede mænd røvede kassen i den lokale brugs i Dannemare kort før lukketid i går ved at true med en kniv. Udbyttet blev begrænset.
En maskeret og knivbevæbnet mand truede sig ved 18.45-tiden i aftes til dagens omsætning i Dagli' Brugsen på Bygaden i Dannemare.
Manden kom ind i butikken og beordrede på gebrokkent dansk kasseapparaterne åbnet.
Han truede med en cirka 25 centimeter lang køkkenkniv.
Han fik et mindre beløb udleveret, der lød på omkring 1.000 kroner.
Udenfor ventede en anden mand med en hjelm og en knallert. De forsvandt på den larmende knallert i retning mod Gloslunde.
Begge de to mænd beskrives som af anden etnisk herkomst en dansk.
Der er lidt uenighed om højden, men røveren, der var inde i butikken, var iklædt en mørkegrøn hættetrøje og maskeret med en sort bandana. Han var iført sorte bukser.
Vidnerne er uenige om højden på denne mand. En siger 165-170 centimeter, mens et andet vidne siger 175-180 centimeter høj.
Den anden mand var iført styrthjelm og mørkt tøj.
Politiet vil gerne høre fra eventuelle vidner, der har set noget før, efter eller under røveriet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde