Knivstik på Rådhuspladsen: 25-årig nordmand fængslet
En dommer i Københavns Dommervagt valgte tirsdag at varetægtsfængsle en 25-årig nordmand i 13 dage for et groft knivoverfald natten til tirsdag på Rådhuspladsen i København, oplyser Københavns Politi.
Den 25-årige har valgt ikke at protestere mod fængslingen ved at undlade at kære den.
- Han er varetægtsfængslet, fordi dommeren ville sikre sig, at han ikke forsvandt ud af landet, siger den centrale efterforskningsleder Tomas Juhl til Ritzau.
Episoden fandt sted klokken 03.40, hvor offeret og den 25-årige kommer op at toppes.
Den 25-årige nordmand trækker en lille kniv under tumulten og stikker den anden mand, der formentlig er af østeuropæisk oprindelse, to til fire gange.
Knivofferet blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter. Han er uden for livsfare.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker