Knivstik sender fynbo på operationsbordet
En mand er lørdag morgen på operationsbordet, efter at hans hustru angiveligt stak ham med en kniv fredag aften i Strib ved Middelfart på Fyn. Arkivfoto. Foto: Free/Pressefoto Rigspolitiet
Free/Pressefoto Rigspolitiet/arkiv
En mand har ifølge Fyens Stiftstidende fået et forholdsvist dybt knivstik i maven efter opgør med sin hustru.
En mand er lørdag morgen på operationsbordet, efter at hans hustru angiveligt stak ham med en kniv fredag aften i Strib ved Middelfart på Fyn.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Mandens tilstand kendes kort før klokken 13 ikke, men det er et forholdsvist dybt stik i tarmregionen, han har fået.
Omkring klokken 1 natten til lørdag blev mandens 52-årige kone anholdt.
Ingen af parterne har været specielt informative overfor politiet.
Da politiet anholdt kvinden, var hun påvirket af alkohol.
Ved et grundlovsforhør ved Retten i Svendborg afviste dommeren at fængsle kvinden, men besluttede, at anholdelsen kan opretholdes i tre døgn.
Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, men politiet oplyser, at kvinden er sigtet for grov vold.
På bopælen fandt politiet både blodigt tøj og det mulige gerningsvåben.
Det vides ikke, om der var flere personer til stede på ejendommen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde