Knivstik ved gamercafé sender to på hospitalet
Københavns Politi blev fredag aften sat på arbejde, da to personer blev afleveret af deres pårørende på hospitalet med knivstik. (Arkivfoto).
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
To unge mænd er kommet på hospitalet, efter at de blev stukket med kniv i nærheden af Parken i København.
En 34-årig mand og en 28-årig mand blev fredag aften afleveret på hospitalet med knivstik, efter at der opstod en konflikt mellem "nogle grupperinger" omkring en internetcafé ved Parken i København.
Det oplyser Kenneth Hviid Simonsen, central efterforskningsleder ved Københavns Politi, lørdag morgen.
De to mænd er fortsat på hospitalet, men politiet vil ikke fortælle, hvilken tilstand mændene er i. Mændene blev afleveret på hospitalet af pårørende og ikke af en ambulance.
Politiet fortalte tidligt lørdag morgen, at den ene af de to menes at have stukket den anden. Derfor bliver han lørdag fremstillet i grundlovsforhør. Grundet hans skader sker det muligvis in absentia.
Politiet er stadig ved at finde ud af, hvem der har stukket ham, der lørdag skal fremstilles, men det menes altså ikke at være den anden person, som blev indlagt på hospitalet.
Adspurgt om, hvorvidt knivstikkene kan være sket i forbindelse med et opgør i bandemiljøet, svarede vagtchef ved Københavns Politi Martin Kajberg tidligt lørdag morgen, at det er der "ikke umiddelbart" er indikationer på det.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet