Knytnæveslag på skole endte i retten
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen.
En 16-årig dreng fra Nakskovs omegn har efter i går ikke længere en ren straffeattest.
Ved en domsmandssag i Retten i Nykøbing F. i går blev den 16-årige idømt en betinget straf på 30 dages fængsel for vold.
Drengen blev dømt for på en trappeopgang i Fjordskolens Byskole-afdeling at slå en anden dreng med et knytnæveslag.
Voldsepisoden fandt sted en formiddag en ganske almindelig skoledag kort før sommerferien.
Drengen var også tiltalt for efterfølgende at have truet den dreng, der var den forurettede part. Det skete ifølge anklageskriftet fire dage efter på en adresse i Nakskov, hvor den 16-årige efter anklageskriftet skulle havde “inviteret modparten ned til boulevarden, hvor han bare kunne vente sig”.
Men domsmandsretten frifandt den 16-årige for dette forhold.
Anklagemyndigheden havde ellers krævet, at den 16-årige blev idømt en ungdomssanktion.
En sådan indebærer, at den dømte skal anbringes på en lukket institution i to måneder og efterfølgende i to år være under opsyn og rette sig efter de regler, som hjemkommunen stiller op for vedkommende om hvor han skal gå i skole, og hvad han skal bruge sin fritid til.
Domsmandsretten vurderede imidlertid, at en betinget dom var en tilstrækkelig sanktion.
Det skyldtes blandt andet, at retten blev forelagt en redegørelse, hvoraf det fremgik, at den 16-årige var inde i en god udvikling på Platangården i Vordingborg, hvor han er blevet tilknyttet.
Den 16-årige valgte at modtage dommen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned