Kø kom op på tre kilometer ved Danmarks grænse i Frøslev
Grænsehandel er ikke længere muligt, oplyser de tyske myndigheder ifølge dansk politi.
Der var mandag formiddag kødannelse ved grænsen mellem Tyskland og Danmark i Sønderjylland.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Køen af biler var på et tidspunkt oppe på tre kilometer ved grænseovergangen i Frøslev, oplyser en kommunikationsmedarbejder i politikredsen. Herefter faldt den til to kilometer. I Kruså og Sæd var der ingen kø.
Kødannelserne skete på grund af grænselukningen, som skal forsøge at hindre spredningen af coronavirus.
Lidt efter klokken 10 kunne politiet dog melde, at køen var væk - til gengæld kørte trafikken langsomt.
Tyskland besluttede at lukke grænsen med virkning fra mandag klokken otte. Det fortalte den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, på et pressemøde søndag aften.
Danmark lukkede sin grænse til Tyskland lørdag ved middagstid.
Danmark vil kun tillade udlændinge at rejse ind, såfremt de har et såkaldt anerkendelsesværdigt formål. Men udlændinge med opholds- og arbejdstilladelse kan komme ind i Danmark.
I øvrigt kan det ikke længere lade sig gøre lige at smutte over grænsen for at hente billige varer i Tyskland. De tyske myndigheder anser ikke grænsehandel for at være et anerkendelsesværdigt formål, oplyser politiet på Twitter.
Heller ikke et besøg hos en tysk dyrlæge kan accepteres, lyder det.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker