Ko tramper hundelufter ihjel i Sønderjylland
En mand fra Frederiksberg var i færd med at krydse en mark ved Broager, da han blev trampet ihjel af en ko.
En 64-årig mand fra Frederiksberg er søndag blevet trampet ihjel af en ko i Sønderjylland.
Den dræbte var i færd med at krydse en mark ved Broager, da dyret angreb.
Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi var den 64-årige på tur ved Kragesand, da ulykken skete.
- Han og en kammerat var ude at gå en tur med en hund. Den 64-årige mand har bundet snoren omkring maven, da de krydser en mark med tre køer, to kalve og en tyr, siger vagtchef Søren Strægaard.
- Så er der en af køerne, som er efter hunden og tramper på dens pote. Manden bliver så skubbet omkuld, og koen kommer til at trampe på ham. Der er nogle kilo bag, lyder det fra vagtchefen.
Ulykken skete omkring klokken 12.45.
Kammeraten formåede efterfølgende at få manden væk fra stedet, men i helikopteren på vej til Flensborg Hospital åndede den 64-årige ud.
- Det er et tragisk uheld, siger Søren Strægaard, der har været i kontakt med koens ejer.
- Han var selvfølgelig ked af det, der er sket. Det er tilsyneladende en mark, der ikke normalt er indhegnet. Det har ejeren ændret nu, siger vagtchefen.
Politiet oplyser, at den 64-åriges kammerat er uskadt.
De pårørende til den dræbte er underrettet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned