En politipatrulje standsede rutinemæssigt en varebil natten til onsdag klokken 01.54 på Skørringevej ved Nykøbingvej syd for Maglebrænde.
Varebilen viste sig at være lejet og et eftersyn af indholdet i varebilen afslørede cirka 1.000 kilo kobber, der formentlig er blevet stjålet fra et endnu ukendt sted.
Kort efter kunne samme patrulje standse en personbil, hvori der befandt sig en tredje mand, der havde lejekontrakten til varebilen på sig.
De tre personer, hvoraf de to er 22 år og fra Nykøbing og den tredje er 19 år og fra Væggerløse, blev anholdt.
- Vi skal have fundet ud af, hvorfra kobberet stammer, så hvis der skulle være nogen der mangler cirka 1.000 kilo kobber kan de kontakte politiet, fortæller vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, Søren Østervig.
Steen von Würden fra det lokale politi i Nykøbing oplyser, at det i forbindelse med afhøringen af de i nat 3 anholdte personer, i hvis køretøj der blev fundet kobber, er godtgjort, at kobberet stammer fra en virksomhed på Sydfalster.
- Jeg kan oplyse, at jeg er blevet ringet op af firmaer fra Jylland over Fyn og til hovedstadsområdet - disse har alle været udsat for kobbertyverier, fortæller det lokale politi.
De tre er nu løsladt igen efter afhøring, da der ikke var grundlag for varetægtsfængsling, oplyser politiet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker