Københavner tiltales for seks ton hash
Næsten 5,9 ton hash. Så stor en mængde har en københavner ligget inde med igennem flere år, hævder politiet i et anklageskrift.
Den 43-årige mand nægter sig skyldig, og sagen mod ham og en anden skal behandles af Københavns Byret i august.
Så store mængder er sjældne i straffesager om hash.
Efterforskningen begyndte i juli sidste år, da politiet nærmest ved en tilfældighed fik mistanke til nogle containere.
En hundepatrulje var ude i anden anledning, men fra en container vakte lugten en hunds stærke interesse.
Ved ransagningen i Københavns Sydhavn blev der fundet 280 kilo hash, men siden har betjentene fundet en stribe regnskaber.
Politiet hævder, at regnskaberne afslører, at den 43-årige i flere år opbevarede hash, som blev fordelt videre til markedet i København.
Fra 2008 og frem til 2013 er mængden beregnet til i alt 5,9 ton hash, fremgår det af anklageskriftet, som Ritzau har modtaget mandag.
Også en 39-årig er tiltalt i sagen, men for hans vedkommende er mængden "kun" cirka 1,6 ton.
Begge er varetægtsfængslet. Den yngre blev anholdt i september sidste år. Politiet fandt ham hos en bekendt, som han gemte sig hos på Nørrebro i København.
Hashen repræsenterer betydelige værdier. Solgt på gadeplan er det et godt stykke over 200 millioner kroner.
Ud over fængselsstraf kræver anklagemyndigheden konfiskation af næsten en halv million kroner, som skal være tjent på de ulovlige forretninger.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker