Københavns Politi har oprettet særlige patruljer, der skal forhindre indbrud i juledagene.
- Patruljerne kører rundt og tjekker, mens vi andre sidder ved julebordene, siger vicepolitiinspektør Henrik Møller Jakobsen fra Københavns Politi.
Indsatsen er en konsekvens af de cirka 500 indbrud, som københavnerne blev udsat for i julen 2009.
- Den kurve ser vi ud til at have knækket, siger vicepolitiinspektøren.
Det seneste døgn har politiet blot registreret 16 indbrud i København.
- Men der er selvfølgelig nogen, som er bortrejst i julen og kommer hjem til et indbrud, som vi ikke har hørt om endnu, siger vicepolitiinspektøren.
Tyvene går typisk efter fladskærme, spillekonsoller og pc'er. Patruljerne, derimod, går særligt efter folk, som de møder i gaderne, mens alle andre er hjemme for at holde jul.
- Vi siger goddag og spørger, hvad deres ærinde er, fortæller Henrik Møller Jakobsen.
Han advarer mod juledag, hvor tyvene vil forsøge at få fingre i nye julegaver, mens de retmæssige ejere er til våde julefrokoster.
Som et led i indsatsen blev fem formodede indbrudstyve fredag fremstillet i Københavns dommervagt med krav om fængsling for et indbrud i en institution.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker