Københavns Politi indfører visitationszone efter skyderier
Københavns Politi har efter flere skyderier med øjeblikkelig virkning indført visitationszone i det skraverede område. Visitationszonen gælder indtil 3. oktober. Foto: Københavns Politi/Handout/Ritzau Scanpix
Københavns Politi/Handout/Ritzau Scanpix
En visitationszone er onsdag aften indført på Nørrebro og Nordvestkvarteret efter flere skyderier.
Københavns Politi har onsdag aften med øjeblikkelig virkning indført visitationszone på dele af Nørrebro og Nordvestkvarteret.
Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Visitationszonen indføres efter den seneste tids skyderier i og omkring København. Senest blev der onsdag aften affyret flere skud i Ragnhildsgade i Nordvestkvarteret.
- Vi tager skyderierne på Nørrebro meget alvorligt - skud i det offentlige rum er fuldstændig uacceptabelt. Derfor er vi også massivt tilstede i området, så borgerne kan føle sig trygge, hedder det i en udtalelse fra politidirektør Anne Tønnes onsdag aften.
- Samtidig har vi her til aften etableret en visitationszone i området. Vi kommer til at gå benhårdt efter gerningsmændene,
Ifølge politiet bunder skyderierne i en konflikt mellem to kriminelle grupperinger omkring indre Nørrebro og Nordvestkvarteret samt en gruppe i Greve.
En visitationszone betyder, at politiet har ret til at visitere personer og biler, selv om man ikke han en konkret mistanke mod en person.
Visitationszonen dækker området mellem Nørrebrogade-Fælledvej-Nørre Alle-Universitetsparken-Lersø Parkallé-Rovsingsgade-Tagensvej-Tuborgvej-Tomsgårdsvej-Frederikssundsvej-Nørrebrogade.
Borgere i det område må finde sig i uden videre at blive visiteret frem til 3. oktober klokken 12.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker