KOFOEDSMINDE-ANBRAGT MAND DØMT TIL FORVARING

Kofoedsminde. Arkivfoto: Claus Hansen

Ung mand idømt streng straf for flere tilfælde af trusler og vold.

Offentliggjort Sidst opdateret

RØDBYHAVN: En 22-årig mand blev tirsdag af et nævningeting ved Retten i Nykøbing idømt forvaring, som er en af de strengeste straffe i det danske retssystem.

Ifølge politiets døgnrapport var den 22-årige i forvejen anbragt på Kofoedsminde i Rødbyhavn, og han blev dømt for at stå bag fire tilfælde af trusler og vold begået i august og september sidste år mod både personale og andre anbragte på institutionen, fremgår det af døgnrapporten.

Den 22-årige ankede på stedet dommen til landsretten. Han er fortsat varetægtsfængslet, oplyser politiet.