En ung mand var helt uforberedt, da han sent mandag aften blev overfaldet i sit hjem i Køge og overhældt med kogende vand af fire maskerede mænd.
- Han er dybt chokeret, og han er helt ukendt i vores system, siger Jan Lauritzen, talsmand for Midt- og Vestsjællands Politi.
Den 22-årige blev forbrændt på den ene kind og den ene arm, da mændene hældte kogende vand på ham efter først at have slået ham flere gange med et baseballbat. Offeret er dog ikke indlagt.
- Overfaldet virker helt umotiveret, og han har ingen anelse om, hvorfor de gjorde det, siger Jan Lauritzen.
Volden skete cirka klokken 22.20 hos den 22-årige, der bor på Ringen i Køge. De fire bankede på og trængte så ind hos offeret.
- De talte dansk med accent indbyrdes, siger politiet, der søger vidner i sagen.
I andre tilfælde er voldsmænd gået galt i byen under afstraffelsesaktioner og har overfaldet de forkerte.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde