Kokain og hash var pakket i kilovis i varevogn
Store tasker pakket med kokain og hash blev fundet i en varebil, da tolderne i sommer udtog bilen til kontrol ved Kruså Grænse. Af hensyn til politiets efterforskning bliver der først meldt ud om sagen nu. Foto: Toldstyrelsen/Free
Toldstyrelsen/Free
Før jul blev en mand dømt i sagen, som af hensyn til politiets efterforskning ikke har været omtalt før nu.
Toldere fandt tilbage i juli store mængder kokain og hash i en varevogn, da den krydsede den dansk-tyske grænse ved Kruså. Af hensyn til politiets efterforskning af sagen er det først nu, at detaljerne om sagen bliver offentliggjort.
Varebilen blev udtaget til kontrol den 17. juli, og i lastrummet fandt tolderne flere tasker, der var pakket med ulovlige stoffer. Da byttet blev gjort op, viste der sig at være 14 kilo kokain og 172 kilo hash.
- Det er langt fra hver dag, vi har så stort et beslag på narkotikaområdet. I samarbejde med politiet har vi fokus på flere typer af euforiserende stoffer, ikke mindst kokain, siger Henrik Pagh Kold, der er kontorchef i Toldstyrelsen.
- Det var en konkret mistanke, der fik tolderne til at standse varevognen, og den mistanke viste sig at være velbegrundet, siger kontorchefen i en pressemeddelelse.
Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi fortalte 22. december, at en hollandsk mand var blevet straffet med fængsel i ni år i en sag om indsmugling af narko og hash.
Toldstyrelsen oplyser nu, at der var tale om den 27-årige mand, som blev pågrebet den 17. juli.
ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde