Køleskabslig: Mette levede i misbrug og uden familie
Retssagen om drabet på Mette Bønnelykke Herholdt er i gang i retten i Nykøbing F.
Mette Bønnelykke Herholdt blev angiveligt bedøvet og kvalt af sin ekskæreste tilbage i 2010. Ikke nok med det lå hendes lig i et køleskab i to lange år, uden nogen så meget som meldte hende savnet.
Hverken familiemedlemmer eller bekendte savnede den 40-årige Mette Herholdt, og det var først, da Viborg Kommune skulle have kontakt med hende, at hun blev efterlyst.
Hvad der var skyld i denne kvindes ulykkelige skæbne, skal Retten i Nykøbing Falster prøve at klarlægge, da man mandag indledte retssagen mod den 47-årige ekskæreste, MAP.
Han er tiltalt for drabet, men nægter siger skyldig. Han har forklaret, at han har skaffet liget af vejen, efter at han fandt hende død i sengen.
Smertestillende, angstdæmpende og sovemedicin hobede sig op i hendes medicinskab, og det endte med, at hun havde et misbrug af lægemidler.
Ifølge den tiltalte var det på grund af et biluheld for mange år siden, som havde givet hende mange smerter.
- Alt hvad der var smertestillende, det tog hun, forklarer han i retten.
Mette Herholdt har to børn fra tidligere forhold. Hendes datter på ni år blev tvangsfjernet og kom senere hen til en plejefamilie hos Viborg Kommune.
Da kommunen skulle tale med hende om datterens plejesag, kunne de ikke komme i kontakt med hende.
Under retssagen er det kommet det frem, at Mette Herholdt har haft et liv uden kontakt med sin nærmeste familie. Hendes tre søstre har tidligere forklaret, at de ikke har haft kontakt med Mette Herholdt i flere år.
Mette Herholdt og MAP lærte hinanden at kende over internettet. De blev senere kærester og flyttede sammen på hans adresse i Ølgod.
De var begge afhængige af offentlig forsørgelse. MAP var på kontanthjælp og Mette Herholdt modtog førtidspension.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker