Kølet ned af regnen

En lille fyr chikanerede fredag eftermiddag kunderne i Nykøbing

Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag eftermiddag klokken 17.29 måtte politiet endnu engang tage affære over for en lille lyshåret mand på cirka halvanden meter i højden.

Den lille mand er særdeles godt kendt i Nykøbings handelsgader, fordi han råber af folk på gaden og opfører sig meget aggressivt.

Denne fredag var ikke anderledes, og til sidst fik de handlende nok af den råbende og provokerende mand. Derfor ringede de til politiet for at få ham fjernet.

Men inden politiet nåede frem havde moder natur taget affære. En stor regnbyge havde dæmpet temperamentet betydeligt, da politiet mødte manden. Den gennemvædede hidsigprop lovede at opføre sig pænt resten af dagen.