To grupper unge stødte sammen uden for Christiania ved krydset Bådsmandsstræde-Prinsessegade omkring klokken 21 fredag aften, oplyser Københavns Politi.
En gruppe på angiveligt fire mand blev overfaldet med baseball-køller af en gruppe på fem personer, her af tre med anden etnisk baggrund end dansk og to unge med dansk baggrund, som var i bil.
Et af ofrene, en 25-årig mand, blev efterfølgende bragt til Rigshospitalet, hvor han bliver behandlet for læsioner i hovedet.
- Så vidt vi er informeret, er han ved bevidsthed, og hans tilstand er stabil, siger Thomas Dühr, central efterforskningsleder ved Københavns Politi.
Politiet kan umiddelbart ikke forklare, hvorfor de to grupper stødte sammen.
- Det tyder ikke på, at det er banderelateret, siger den centrale efterforskningsleder.
Overfaldsmændene stak af fra stedet i en sort bil.
En time efter den 25-årige var blevet bragt til hospitalet, dukkede en 17-årig mand op på Rigshospitalet for at få undersøgt sine skader efter overfaldet.
De to ofre vil ikke tale med politiet, men de har dog forklaret, at de godt ved hvem overfaldsmændene er.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker