Kollision med lastbil koster bilist livet
En ung mand mistede natten til lørdag livet, da en personbil og en lastbil kørte frontalt sammen ved Hundested. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En ung mand blev natten til lørdag dræbt ved en voldsom trafikulykke i Nordsjælland.
En person mistede natten til lørdag livet i en voldsom trafikulykke nær Hundested i Nordsjælland.
Det oplyser Nordsjællands Politi til B.T.
Tidligere lørdag morgen fortalte politiets vagtchef David Buch til Ritzau, at en lastbil og en personbil var kørt frontalt sammen. Det er føreren af personbilen, der er blevet dræbt.
Ifølge TV2 Lorry er den dræbte en 18-årig mand. Den 51-årige mand, der kørte lastbilen, har været til tjek på sygehuset, men er ikke kommet alvorligt til skade.
Ulykken skete på Amtsvejen ved Frederiksværkvej. Vejen var i flere timer spærret i begge retninger, men den er nu åben igen.
Politiet kan lørdag formiddag ikke sige noget nærmere om, hvordan ulykken skete.
- Vores teknikere arbejder på stedet for at finde ud af, hvad der er sket, fortæller vagtchef Flemming Hansen til B.T.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned