Kom sovende til sin anholdelse: Politiet fandt ikke kun den sovende mand
En yngre mand var faldet i søvn i sin bil, der holdt med motoren i gang. Politiet blev tilkaldt, og snart klappede fælden for den trætte mand.
NØRRE ALSLEV: Det er næppe en god idé at lægge sig til at sove i sin bil, når den holder parkeret med motoren i gang.
Men det var alligevel, hvad en 21-årig ung mand fra Sydsjælland havde valgt at gøre lørdag morgen på en tankstation på Nordfalster.
Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport fra weekenden.
Den unge mand blev spottet sovende i bilen, og politiet blev kontaktet og kom frem til stedet, hvor den sovende mand befandt sig.
Større kontant beløb
Det viste sig at være en god ide, at patruljen troppede op. For i bilen fandt politiet adskillige små poser med i alt 21,6 gram kokain, og ved en efterfølgende ransagning blev der fundet yderligere 54 gram kokain, 23,5 gram heroin og et større, kontant beløb på hans adresse.
Efter et rutinetjek på sygehuset blev den anholdte afhørt på politistationen i Næstved og sigtet for salg af euforiserende stoffer.
Den 21-årige sydsjællænder blev derfor fremstillet i grundlovsforhør søndag, hvor han efterfølgende blev varetægtsfængslet til den 30. april.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned