Med jævne mellemrum kan vi her på folketidende.dk fortælle om brande som er opstået ved, at ting er efterladt på et komfur og dermed har antændt en større eller mindre brand.
For få uger siden døde en ung kvinde af røgforgiftning i sin lejlighed på et kollegium i Nykøbing efter, at varmen fra en tændt kogeplade fik et køleskab ved siden af til at smelte og udvikle kraftig røg.
Fredag i sidste uge var det en efterladt mælkekarton på en tændt kogeplade, som startede en brand på et kollegieværelse i Nakskov, og i mandags var det ild i en gryde, der var glemt på komfuret hos en beboer i Bangshaveparken i Maribo, som fik brandvæsnet til at rykke ud.
På landsplan talte man sidste år 500 brande, som var opstået ved komfurer.
- Det er alt for mange, siger brandchef i Lolland Brandvæsen, Finn Antoniesen, som ønsker, at folk er mere opmærksomme på, hvad der efterlades på komfuret.
- Det sker meget jævnligt, at vi er ude til opgaver, hvor det er glemte ting på komfuret, som har startet enten røgudvikling eller en decideret brand. Det kan være mad, man har sat over og simpelthen er gået fra eller faldet i søvn fra. Eller det kan være ting, som er placeret på komfuret, som ikke hører til på komfuret; papkartoner, aviser, viskestykker og andre ting.
- Uforvarende er der blevet tændt for komfuret, og går man så fra køkkenet, ja så har vi problemet med, siger Finn Antonisen.
Selvfølgelig kan en brand også starte selv om der ikke står noget på komfuret, men størst risiko er der, når man har efterladt noget på komfuret.
Brandchefen opfordrer folk til at gøre det til en vane at tjekke komfuret, før man forlader hjemmet eller lægger sig til at sove.
- Det kan sammenlignes med den vane, vi har med at huske sikkerhedsselen, når vi sætter os ind i bil for at køre, siger han og tilføjer:
- Der må aldrig stå noget på komfuret, medmindre man er i gang med at lave mad og holder øje med det.
- Vi kender også eksempler hvor hunde eller katte har fået tændt for et komfur, fordi en efterladt gryde eller kød lagt til optøning på komfuret har fristet kæledyret til at hoppe op og dermed fået ramt kontakterne og tændt komfuret.
Sikkerhedsstyrelsen har netop startet en kampagne, som skal få alle til at huske at tjekke komfuret, inden man går hjemmefra eller lægger sig til at sove.
Sikkerhedsstyrelsens indsats består dels af en landsdækkende kampagne med radiospots, der primært henvender sig de yngre, der efter en våd bytur glemmer at slukke for komfuret og dels til landets ældrevisitatorer.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub