Kommunalt ansat udsat for vold

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Mødte psykisk uligevægtig borger på gaden - Det resulterede i en sigtelse for vold.

Offentliggjort Sidst opdateret

En ansat fra Guldborgsund Kommune var torsdag formiddag udsat for vold på Østergågade i Nykøbing.

Den ansatte, en 61-årig kvinde, kom mellem klokken 10 og 11 gående på gaden sammen med en borger.

Her mødte de en 37-årig kvinde, der er psykisk uligevægtig, og den 37-årige skubbede flere gange til den 61-årige.

Den 61-årige tabte sin mobiltelefon, men hun kom ellers ikke noget til. Politiet ved, hvem den 37-årige er, og hun vil blive sigtet for vold.