Efter det blodige knivstikkeri på Saxenhøj onsdag, hvor en læge blev dræbt, en ansat og en beboer livsfarligt kvæstet, indkalder kommunen de faglige organisationer til et samarbejde, for at skabe større sikkerhed for de ansatte.
- Vi har læst i pressen, at flere faglige organisationer har efterlyst en national handlingsplan, og vi er helt enige i, at der er behov for en national handlingsplan på dette område, for det er naturligvis helt urimeligt, at man som medarbejder skal risikere sit liv, når man går på arbejde, skriver direktør i kommunen Alma Larsen sent torsdag i en pressemeddelelse.
- I lyset af gårsdagens tragiske hændelse finder vi ikke, at vi kan afvente en national handlingsplan. Derfor inviteres I til et samarbejde med andre faglige organisationer, Guldborgsund Kommune og Forsorgshjemmet Saxenhøj om at skabe størst mulig sikkerhed for vores ansatte, skriver Alma Larsen.
Mødet vil blive holdt på Saxenhøj tirsdag i næste uge. Invitationen er sendt til følgende faglige organisationer: De praktiserende læger, Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogerne, FOA, HK, Dansk Metal og Elektrikerforbundet.
I invitationen skriver Alma Larsen: -Sagen har naturligvis høj prioritet for os, og vi håber, at I vil prioritere den lige så højt, så vi kan mødes snarest og sætte arbejdet om en mere sikker arbejdsplads i gang.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker