Kommune skal af med millionerstatning

Kommunen er blevet stævnet af folkene bag fortets restaurant, der krævede 2,8 millioner kroner i tabt fortjeneste, men Østre Landsret gik altså kun med til at dømme kommunen til at betale et lavere beløb.

Striden har stået om en faldefærdig bygning på fortet, som blev brugt af restauranten, der har lejet sig ind på området.

Det blev besluttet, at bygningen skulle rives ned og genopføres. Det var nødvendigt at lukke restauranten, mens arbejdet stod på, og det var meningen, at byggeriet skulle være afsluttet den 1. april 2009.

Men jordforholdene var problematiske, og der skulle indhentes tilladelse til ekstra fundering fra Kulturarvsstyrelsen. Derfor kunne restauranten først tage imod gæster igen i midten af september.

Ifølge landsretten kunne den oprindelige tidsplan godt være overholdt, hvis kommunen havde planlagt arbejdet bedre.

Kommunen skal desuden betale 100.000 kroner i sagsomkostninger.

Dommen er en mindre skærpelse i forhold til byrettens dom, hvor kommunen kun kom til at hænge på godt 1,1 million kroner.

/ritzau/

Det kommer til at koste skatteyderne i Gentofte 1,3 millioner kroner, at renoveringen af en bygning på Charlottenlund Fort trak ud.

Offentliggjort Sidst opdateret