Kondiløber spotter stort kattedyr nær Vejle
Lørdag formiddag modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse fra en kvinde, der mener at have set en puma eller en los på sin løbetur nær Vejle. (Arkivfoto) Foto: Howard Yanes/Reuters
Howard Yanes/Reuters
Lørdag modtog Sydøstjyllands Politi endnu en anmeldelse, om at et stort kattedyr var blevet spottet.
Sydøstjyllands Politi modtog lørdag formiddag en anmeldelse fra en kvindelig kondiløber, der havde oplevet noget usædvanligt på en løbetur nær Vejle.
Det skriver Aarhus Stiftstidende.
Undervejs var løberen pludselig stødt på et stort kattelignende dyr, der efter hendes eget udsagn muligvis kan have været puma eller en los.
Kvinden ringede ind til politiet og fortalte om sin oplevelse omkring klokken ni, fortæller vagtchef Jørn Lindhardt til Ritzau.
- Hun er ude at løbe ved Grundet Tværvej på et stisystem, da der pludselig er et stort kattedyr, der løber hen over stien.
- Kvinden fortalte, at hun var i tvivl om, hvad det var for et dyr, men at det muligvis kunne være en los eller en puma, siger Jørn Lindhardt.
Kattedyret blev beskrevet som værende på størrelse med en hund af racen labrador.
Anmeldelsen kommer i kølvandet på, at der har været flere meldinger om personer, der har set store kattedyr i skovene omkring Ry.
Flere gange har anmelderne - ligesom den kvindelige kondiløbe - ment, at det muligvis kan være en puma, de har set.
Aarhus Stiftstidende skriver, at der har været andre meldinger om et stort kattedyr på Vejle-egnen.
Ifølge avisen har politiet været i kontakt med lokale dyreparker, og ingen af dem mangler en los eller puma.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned